En stedsanalyse bidrager til bedre planlægning og merværdi for projektet og det omgivende samfund og natur
Der er mange hensyn som skal indtænkes i udviklingen af et område. Steder indeholder iboende kvaliteter, udfordringer og særegne potentialer, og når disse afdækkes tidligt i planlægningsprocessen, kan flere løsninger samtænkes og der kan skabes merværdi for projektet og det omgivende samfund og natur. Projekter bør bidrage til en positiv stedsudvikling og ses i sammenhæng med den omgivende by, stedets historie og kulturlandskabets strukturer, landskabsformer og andre naturgivne forhold og ressourcer som natur og vand. Derfor arbejder Kalundborg Kommune med det princip, at der skal udarbejdes en stedsanalyse, som tilvejebringer den nødvendige viden om det pågældende sted, forud for lokalplanlægning. Stedsanalysen kvalificerer lokalplanlægningen og kan indlede arbejdet med miljøscreening/miljøvurdering.
Første fase af stedsanalysen er allerede foretaget i forbindelse med udpegningen af de nye arealer til byudvikling. I forbindelse med lokalplanlægningen skal stedsanalysen udbygges og en række emner skal undersøges nærmere.
Stedsanalysen bør indeholde en beskrivelse af projektområdet og dets karaktertræk med redegørelse for områdets potentialer, udfordringer og særlige fokuspunkter. Stedsanalysen bør kunne identificere “stedets ånd” og redegøre for, hvilke mål, der vil være væsentlige for at sikre en udvikling, der kan styrke det kulturelle fællesskab. Beskrivelsen kan som udgangspunkt indeholde følgende emner:
- Byen og landskabet
- Natur og vand
- Det levede liv
Byen og landskabet
Fortætning, omdannelse, nyt boligområde – uanset hvilket projekt man ønsker at realisere, er det afgørende, at man forholder sig til den helhed, som projektet indgår i. Måske er der i området en karakteristisk byggestil? Der kan også være eksisterende bygningsmasse som kan genanvendes. Udover den vigtige betragtning, at ombygning af eksisterende byggeri ofte er CO2besparende, kan bevaring/omdannelse af eksisterende bygningsmasse være med til at skabe karakter samt bidrage til at formidle områdets historie, og fastholde/udvikle stedets fortællinger. Det kan f.eks. være en tidligere virksomhed i bykernen, en nedlagt landsbyskole eller en gård i det åbne land, som i forbindelse med et projekt kan omdannes til boliger, børneinstitution eller fællesfaciliteter og mødested for det nye boligområdes beboere.
Ved nybyggeri og byomdannelse skal bæredygtighed indtænkes i forhold til placering, valg af materialer, vand- og energiforbrug. I forhold til valg af materialer, kan man lade sig inspirere af Materialepyramiden | Det Kongelige Akademi. Bebyggelsens energiforbrug skal begrænses mest muligt og det bør indgå i overvejelserne over bebyggelsens udformning og placering på grunden i forhold til vindpåvirkning og orientering i forhold til solindstråling.
Nyt byggeri skal ligeledes indpasses og tilpasses til de landskabelige og naturgivne kvaliteter, og det bør altid tilstræbes at optimere de eksisterende forhold, f.eks. ved at realisere potentielle økologiske forbindelser og dermed forbedre forhold for dyr og planter og skabe vilkår for bedre biodiversitet.
Det skal tilstræbes at opnå jordbalance, da det nye i højere grad kan indpasses i eksisterende landskabstræk, samtidig med at der kan være en økonomisk og miljømæssig fordel i at håndtere mest muligt jord lokalt.
Følgende punkter bør overvejes
- Byen og områdets historie
- Eksisterende bebyggelses struktur og karaktertræk
- Hvilke kulturmiljøværdier er definerende? Hvad er bærende for områdets identitet?
- Særlige vartegn og/eller besøgsmål, herunder sociale og kommercielle faciliteter, som skal fastholdes/styrkes og som det nye skal forholdes til
- Fredningshensyn
- Indeholder planområdet eksisterende bygninger, som kan ombygges og indgå som en del af projektet?
- Kan det nye eller noget i omgivelserne medføre miljøgener (støj, lugte m.v.)? Hvordan kan gener mindskes?
- Kulturlandskabets hovedtræk
- Terrænforhold og landskabsbillede. Hvilken form for bebyggelse ville være bedst egnet i den konkrete kontekst?
- Overvejelser over materialevalg: miljøvenlige materialer og æstetiske overvejelser i forhold til tilpasning til det eksisterende byområde eller landskab.
- Grønne og blå strukturer som for eksempel skov, tør natur og våd natur, og hvordan de kan styrkes.
- Veje og stier
- Nærhed til jernbane, motorvej eller lignende. Hvordan kan gener fra trafikstøj begrænses og reduceres?
- Særligt vigtige, visuelle eller fysiske forbindelser til omgivelserne – sigtelinjer, kig til landskab eller over by?
- Orientering af bebyggelsen i forhold til udsigtsforhold og lys- og skyggepåvirkninger.
Læs mere om retningslinjerne iht. Kommuneplanen under hovedtemaerne “Bo og leve” og “By og landskab”.
Natur og vand - Våndhåndtering og forbedrede naturforhold
Vandhåndtering skal afklares tidligt i lokalplansprocessen, så det sikres at nyt byggeri og anlæg kommer til at foregå på en robust og sikker måde, så hverken nye eller eksisterende områder udsættes for øget risiko for oversvømmelse. Derfor skal der for mange projekter indledningsvis udarbejdes en vandhåndteringsplan. Planen skal undersøge og finde løsningsforslag på, hvordan regnvand og eventuelle andre oversvømmelseskilder kan håndteres på en robust måde og imødekomme klimaforandringerne. Læs mere under “Oversvømmelse og klimatilpasning”.
Ved at tænke vand tidligt ind i analysen og planlægningen af et område, kan en risiko blive vendt til en ressource, da vand ofte kan bidrage rekreativt og naturmæssigt til et område. Grønne arealer skal ligeledes sikre, at nedbør som udgangspunkt kan nedsive hvor det falder og at den øgede varmepåvirkning af omgivelserne pga. bygningsmassen reduceres mest muligt. Det kan være i form af græsareal, beplantning og grønne tage.
Ved planlægning for nye, større områder skal en grøn struktur indtænkes, og omfanget af tæt befæstede arealer skal kun være det absolut nødvendige.
Lokalplanlægningen skal sikre forbedrede naturforhold. Når landbrugsjord udpeges til areal for boligudbygning eller erhvervsudbygning bør minimum 10% af arealet udvikles til natur. Arealer skal planlægges på en måde, så de fremmer biodiversitet og fremmer potentielle økologiske forbindelser. Sammenhængende naturområder, som samtidig udnyttes til områdets vandhåndtering og rekreative anvendelse, kan bidrage til at skabe boligområder som er mere attraktive for de kommende beboere og brugere.
Følgende punkter bør overvejes:
- Er området udpeget som oversvømmelsestruet i kommuneplanen, jf. “Oversvømmelse og klimatilpasning"? (link)
- Hvordan er terrænforholdene?
- Hvordan kan vand blive en naturmæssig og rekreativ ressource her?
- Hvad findes der af dræn? De skal kortlægges. Kan nogle dræn med fordel åbnes op for at skabe mere natur og/eller klimatilpasningstiltag
- Hvordan kan eksisterende naturkvaliteter forbedres? Fx gennem træplantning, udvikling af potentielle økologiske forbindelser og større biodiversitet.
- Hvordan er mulighederne for at skabe, sammenhængende blå og grønne strukturer
- Naturbeskyttelsesforhold
- Hvad er området udlagt til i Spildevandsplanen?
- Hvordan passer planlægningen sammen med kommunens øvrige grønne planer og stiplan?
Læs mere om de specifikke krav og retningslinjer iht. Kommuneplanen under hovedtemaet “Natur og vand”.
Det levede liv
Boligudbygning handler ikke kun om at skabe gode boliger, men også om livet mellem husene, og forbindelserne mellem boligområdet og den omgivende by/natur.
Det samme gør sig gældende for erhvervsudbygning, hvor det kan være relevant at sikre gode udearealer for ophold til brug f.eks. i frokostpause og mulighed for gåture i grønne omgivelser.
De fysiske omgivelser har stor betydning for sundhed og oplevet livskvalitet. Ved at skabe gode stiforbindelser inden for området og til omgivelserne, bindes kommunen bedre sammen, og inviterer naturen ind i byerne – og borgerne ud i naturen. Gode stisystemer med adgang til eksisterende by, naturen og rekreative områder, kan bidrage til mere bevægelse i hverdagen og bedre lokal forankring. Stisystemer skal være trafiksikre og opleves trygge, også efter mørkets frembrud.
Boligudbygning bør indeholde faciliteter som bidrager til fællesskab, møder mellem mennesker, og derigennem det gode hverdagsliv og forebyggelse af ensomhed. Det kan være fælleshus med værkstedsfaciliteter, fælleskøkken/opholdsrum og plads til kontorfællesskab for folk der arbejder hjemmefra. Men mindre kan også gøre en forskel. Det kan være velplacerede bænke langs rekreative stier, hvor man kan nyde landskabet og mødes over en uformel snak, eller fællesområder med legeplads, grill og borde-bænkesæt, hvor folk kan sidde sammen til arrangementer eller spontane møder i hverdagen. Omfanget og behovet for fællesfaciliteter vil variere alt efter projektets størrelse og målgruppe, men bør indtænkes i alle projekter i én eller anden grad.
Gode fællesskabsfaciliteter kan bidrage til at skabe boligområder som er mere attraktive for de kommende beboere og brugere.
Følgende punkter bør overvejes:
- Hvordan kan området indrettes for at skabe gode opholdsrum og fællesarealer, som inviterer til møder og samvær mellem mennesker?
- Er der eksisterende faciliteter, der kan indrettes til fælleshus, værksteder mv.?
- Hvordan er mikroklimaet omkring fællesopholdsarealer i forhold til vind- og solforhold?
- Er der eksisterende beplantning, som kan bidrage til fællesområder bl.a. ved at skabe læ for vinden?
- Hvordan kan der skabes muligheder for fysisk udfoldelse?
- Hvordan sikrer man, at fællesarealer ikke giver urimelige støjgener for nære boliger?
- Hvordan kan ny bebyggelse og uderum bidrage til byområdet generelt? Er der i området uforløste potentialer, som kan styrkes gennem planlægningen eller gennem samarbejdsprojekter? F.eks. bedre adgang til naturområder, eller integration af tilstødende boligområder i forhold til fællesfaciliteter.
- Hvordan tilkobles området til omgivelserne med veje og stier? Er der eksisterende stisystemer, som man kan bygge videre på, eller kan der etableres nye forbindelser til det omgivende landskab eller den omgivende by?
- Stiadgang til kollektiv trafik, indkøb, skole, institutioner m.m. skal fremmes. Trafiksikkerhed og oplevet tryghed skal være i fokus.
- Er der støjkilder, lugtgener og andre miljøforhold, der skal undersøges? Hvilke muligheder er der for reduktion af gener?
- Hvordan udnyttes udsigter, lys- og skyggepåvirkninger mest optimalt for boliger og udearealer?
Se også generelle rammebestemmelser f.eks. vedr. opholds- og legearealer, tryghed og overskuelighed, m.m.
Der kan indhentes forslag til stedsanalysens opbygning hos Kalundborg Kommune.