Redegørelse for skovrejsning

Kalundborg Kommune ønsker at fremme skovrejsning og udvikling af større sammenhængende skovlandskaber, der kan være med til at opfylde flere formål. Skov optager CO₂ fra atmosfæren, hvilket reducerer drivhusgasser og modvirke klimaforandringer. Derudover kan skovene fx beskytte drikkevandet, øge biodiversiteten og skabe nye rekreative områder for borgerne. Der er også brug for bæredygtig træproduktion. Nogle gange vil flere formål være opfyldt i samme skov, andre gange vil et enkelt formål veje tungest. De nye skove vil komme fremtidige generationer til gode, men også på kort sigt kan vi som enkeltpersoner og som samfund få glæde af mere skov.

Mere skov i Danmark

Det er en national interesse, at der er udpeget tilstrækkelige arealer til skovrejsning til at sikre fremdrift mod målet om at forøge landets skovarealer, som fastlagt i skovloven og i Danmarks Nationale Skovprogram.

Skovprogrammets vision:

”Et skovareal i vækst med sunde og robuste skove, hvor der er plads til forskellighed, og hvor der er gode muligheder for at producere bæredygtigt træ og skabe arbejdspladser, tage hånd om biodiversiteten og beskytte naturperler, modvirke klimaændringer og beskytte grundvand og for at tilbyde gode oplevelser for friluftslivet. I nye og gamle skove og til gavn og glæde for både nuværende og kommende generationer. Dette er visionen for Danmarks skove”

Skovprogrammets langsigtede mål:

• Skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede
• Frem mod 2040 har mindst 10 pct. af Danmarks samlede skovareal natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål

Regeringen har en målsætning om, at 250.000 ha landbrugsjord tages ud af drift inden 2045 og omdannes til skov. Heraf skal 100.000 hektar være ny urørt skov ud fra et ønske om at forbedre vilkår for biodiversiteten, fordelt som 20.000 ha statslig skov og 80.000 ha privat skov.

Skov i Kalundborg kommune

Kalundborg kommune har et forholdsvist beskedent skovareal i forhold til andre dele af landet og i særdeleshed i forhold til den nationale målsætning.

En fotomåling fra 2012 viste, at der var ca. 5320 ha skov i Kalundborg Kommune, hvilket svarer til ca. 9 % af kommunens samlede areal. I 2025 var dette areal ikke blevet øget væsentlig, og det vurderes, at skovene stadig udgør ca. 9 % af kommunens samlede areal. Skovene i kommunen er koncentreret i den nordøstlige del omkring Bjergsted Bakker, øst for Tissø samt på Asnæs og Røsnæs.

Udpegning af skovrejsningsområder

Planloven stiller krav til, at kommunerne i kommuneplanen skal opstille retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket (planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 11). Områder hvor skovtilplantning er uønsket drejer sig typisk om områder, der har landskabelige eller kulturhistoriske værdier, eller som af andre grunde ønskes friholdt for tilplantning.

Kalundborg Kommune har udpeget områder hvor SKOVREJSNING UØNSKET, på kommunes øvrige areal er skovrejsning ønsket.

Skovrejsning uønsket

I Kalundborg kommune udgør områderne udpeget til SKOVREJSNING UØNSKET samlet ca. 23.000 ha.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og planmæssige interesser. Beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Fredede områder og områder, hvor fredning er under forberedelse, indgår i områderne.

Områder, der er udpeget som råstofgraveområde, er også udpeget som SKOVREJSNING UØNSKET.

Anlægsområder, herunder vejtraceer og ledningstraceer, er ligeledes defineret som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Endelig er de fleste områder, der er udpeget som beskyttelsesområde omkring kirkerne (Kulturhistoriske bevaringsværdier) og udvalgte kulturmiljøer, udlagt til SKOVREJSNING UØNSKET. Hvis der indenfor områder med kulturhistoriske bevaringsværdier er områder hvor skovrejsning er ønsket, er det konkret vurderet, at en eventuel tilplantning ikke vil skæmme eller hindre et værdifuld indkig til kirken, men det kan dog være nødvendigt at tilpasse det konkrete projekt for bl.a. at sikre væsentlige indsigtskiler til kirkerne.

Udpegningen til SKOVREJSNING UØNSKET forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil.

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, give tilladelse til skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen kan således, på baggrund af en konkret ansøgning og efter en nærmere vurdering, tillade tilplantning af mindre dele af området.

Skovrejsning ønsket

Skovrejsning er ønsket i alle områder som ikke er udpeget til SKOVREJSNING UØNSKET.

Kalundborg kommune har på den måde udpeget knap 40.000 ha, hvor skovrejsning er ønsket. Udpegningen til skovrejsning ønsket forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil.

Uanset udpegningen, skal naturbeskyttelseslovens almindelige regler for § 3-områder og bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger respekteres ved tilplantningen.

Ved ansøgning om skovrejsning i et ønsket område, der samtidig er udpeget som råstofinteresseområde, skal Regionen først vurdere, om skovrejsning er i konflikt med de pågældende råstofinteresser.

Indpasning af skove i landskabet

Uanset hvor skovrejsningen finder sted, skal skoven indpasses landskabet. Vurderingen af om en skov er landskabeligt indpasset, skal tage udgangspunkt i beskrivelserne af de specifikke landskabskarakterområder. Ved en konkret anmeldelse og sagsbehandling, kan hensyn til ovenstående betyde, at det anmeldte skal justeres for at være landskabeligt indpasset.

Skov og grundvandsbeskyttelse

Skovrejsning er velegnet som grundvandsbeskyttelse, da det effektivt beskytter vores grundvand mod nedsivning af pesticider og nitrat. Hvor effektiv beskyttelsen er, afhænger af flere forhold blandt andet, hvilken type skov og evt. skovdrift, der er tale om, men også jordbundsforhold og hidtidig anvendelse af arealet har betydning.

Hvor stor en del af nedbøren, der faktisk ender i grundvandet, afhænger af nedbørens fordeling over året, jordbundsforhold, dræning, vegetationstype og vegetationens dækningsgrad. Bestemmelse af den nøjagtige grundvandsdannelse på en lokalitet kræver derfor målinger, og grundvandsdannelsen kan desuden variere fra år til år.

Etablering af urørt skov vil være bedst egnet til grundvandsbeskyttelse, da der her ikke vil blive anvendt pesticider og gødning. Samtidig vil denne type skov være egnet til at forbedre naturkvaliteten og biodiversiteten i området, samt klimahensyn og vil kunne bruges til rekreative formål.  

Produktionsskov er også en god mulighed. Det gennemsnitlige forbrug af pesticider i danske produktionsskove er meget begrænset i forhold til landbrugets pesticidforbrug. Det lille forbrug i skovene mindsker risikoen for, at der siver rester af pesticider ned i grundvandet. Brugen af pesticider varierer og afhænger af den valgte skovtype og drift.

Risikoen for udvaskning af nitrat under de nye skove vil falde hurtigt, efter at træerne er plantet. Især i de allerførste år efter skovrejsningen vil nitratudvaskningen dog kunne være høj. Næsten lige så stor som ved fortsat landbrugsdrift.

Ved at samkøre data fra en række forskellige kilder er det muligt at identificere de områder, hvor rejsning af ny skov yder den størst mulige beskyttelse af grundvandet. Områder med særlige drikkevandsinteresser er beskrevet i temaet GRUNDVAND.

Skovlandskaber og biodiversitet

Naturen har brug for mere plads. Kommunerne kan med deres planlægning bidrage til at udpege større arealer, som har potentiale til at bidrage til mere og sammenhængende natur.

Ved at indpasse nye skove i landskabet og ikke blot som spredte, firkantede ’markblokke’, men tænke i muligheder for at skabe økologiske forbindelser, naturlig hydrologi og gerne nærhed til eksisterende, ældre skov, så vil der være basis for at skabe skove med langt større variation og på sigt også få større områder med sammenhængende skov.

Etablering af skov kan både ske ved tilplantning, såning og selvsåning – og kombinationer af disse. En billig metode er at etablere en regulær succesionsskov som i princippet betyder, at man lader et område passe sig selv, og efterhånden vil det så springe i skov. Ved tilplantning og såning af skov vil der være forskellige metoder, som i større eller mindre grad øger naturkvaliteten. Det er således ikke lige meget, hvordan en skov etableres, hvis den skal bidrage til at løse udfordringer i forhold til biodiversitet. Variation, lysninger og uregelmæssighed giver flere nicher og er i sig selv med til at forbedre biodiversiteten.