Kommunens byer og lokalområder rummer hver for sig lokale kvaliteter og potentialer på tværs af deres placering i bymønsteret. Det giver grundlag for forskellige muligheder for udvikling. Der er udarbejdet en analyse i form af en bymosaik.
Bymosaik - fokus på stedbundne kvaliteter
Bymønsteret giver et øjebliksbillede af kommunens bystruktur, men der er i en udviklingssammenhæng behov for at supplere bymønsteret med en mere differentieret udviklingsmodel, der i højere grad tager afsæt i de lokale potentialer fremfor placeringen i et størrelsesmæssigt byhieraki. De lokale potentialer, herunder lokalsamfundets sammenhængskraft, er mindst lige så vigtige udviklingsbetingelser som byernes placering i bymønsteret. I 2012 blev der derfor udarbejdet en kortlægning af byernes kvaliteter og potentialer, som kan ses i analysen Bymosaik 2012 - Bybeskrivelser. Det vurderes, at dette materiale i sin helhed stadig er aktuelt, men det er blevet opdateret på de områder, hvor der er sket væsentlige udviklinger siden.
Analysen tager udgangspunkt i kommunens fem planområder og de afgrænsede bysamfund uden for Kalundborg by. Nogle landsbyer er grupperet for at danne større analyseenheder.
Der opereres med otte hovedparametre, der har til formål at give et billeder af de enkelte byers styrker og svagheder og dermed afspejle mulige potentialer:
- Befolkning - vækst i indbyggertal
- Boliger - andel nyopførte boliger
- Service - udbuddet af offentlig og privat service
- Beskæftigelse - andel beskæftigede i forhold til befolkningens størrelse (erhvervsaktive)
- Bymiljø - en arkitektfaglig vurdering af de enkelte bymiljøer
- Infrastruktur - adgang til motorveje, hovedveje og kollektiv transport
- Landskab og natur - nærheden til attraktiv natur og landskaber
- Erhverv - CVR-udtræk på 8 erhvervsbrancher
De enkelte hovedparametre består af flere elementer, der gennem en fastlagt karaktergivning (1-5) til sidst er sammenvejet i én parameter, der beskriver det pågældende hovedområde.
Kortlægning af lokale potentialer
Som en sammenfatning af bymosaik-analysen er den samlede score for alle otte parametre for de enkelte byer lagt ind på ét kort, se kort 3.a. Kortet og karakteren giver i sig selv ikke et entydigt billede af byernes udviklingsmuligheder, men indikerer, hvor der er noget særligt at bygge på. Denne viden kan suppleres med viden fra lokalsamfundene samt ny viden gennem temaet "Strategisk planlægning for landsbyerne".
Kort 3.a. Illustration af summeret karaktergivning for de analyserede otte hovedparametre. Kalundborg by indgår ikke i analysen.
Sammenfatning af kortlægningens resultater
Som opsummering på kortlægningen er de overordnede, stedbundne udviklingspotentialer illustreret på nedenstående kort 3.b ved:
- store sammenhængende naturområder - potentiale for rekreativ udnyttelse i forbindelse med bosætning og turismeudvikling
- stærk infrastruktur - som grundlag for såvel erhvervsmæssig udvikling, bosætning som turisme
- større koncentration af arbejdspladser - med en radius på 5 km
- service - såvel privat som offentlig som grundlag for bosætning og turisme
Udviklingsmuligheder i landområderne er koblet til nærheden til Kalundborg og de større byer, hvor service og arbejdspladser er til stede. Samtidig spiller infrastruktur en væsentlig rolle for erhvervslokalisering samt for bosætning, hvor andre kvaliteter prioriteres højere end nærheden til arbejdsplads, fx natur og rekreative værdier.
Der tegner sig således et billede af to vækstakser i kommunen:
- Aksen Kalundborg-Slagelse med Gørlev og Høng som hovedbyer, på sigt eventuel i et tættere samspil. Denne akse vurderes at være attraktiv for pendlere, der ønsker at bosætte sig med nærhed til Kalundborg såvel som med nærhed til Slagelse og motorvejen mod vest og øst. Kysten og natur- og rekreative værdier, ligger også inden for overskuelig afstand.
- Aksen Kalundborg-Svebølle og videre mod øst. Her vil en fremtidig motorvej få betydning for såvel bosætning som virksomheder, der har behov for at lokalisere sig i forhold til den gode infrastruktur. Ligeledes findes væsentlige natur- og landskabsmæssige kvaliteter i nærområdet.
Kommunens byer og lokalområder rummer hver for sig lokale kvaliteter og potentialer på tværs af deres placering i bymønsteret. Det giver grundlag for forskellige muligheder for udvikling.
Kort 3.b. Overordnede geografisk stedbundne udviklingspotentialer. Kortet er i 2025 opdateret med et større, sammenhængende naturområde fra Jyderup til Saltbæk Vig, da det er et eksisterende naturområde langs Bregninge Å.
Kommunens byer og landsbyer - kvaliteter og stedbundne potentialer
Den nordlige del af kommunen
I den nordlige del af kommunen spiller Svebølle som lokal centerby en vigtig rolle. Byen orienterer sig mod Kalundborg, men servicerer samtidig et stort, lokalt opland i den østlige og nordøstlige del af kommunen. Beliggenheden ved større infrastruktur med station giver stort potentiale for bosætning og etablering af virksomheder og aktiviteter, herunder i forhold til turisme og rekreation. I analysen peges der på muligheder for underleverandør-virksomheder til de større virksomheder i Kalundborg samt firmadomiciler, der kan udnytte beliggenheden ved hovedfærdselsåren og nærheden til Kalundborg. En udbygning af rute 23 til motorvej vil øge disse muligheder yderligere.
Svebølle har også udviklingsmuligheder for udbygning af service, privat som offentlig. Der peges i analysen på at en øget tilgængelighed til de nærliggende naturområder af høj værdi kan gøre byen mere attraktiv som bosætningsby, særligt hvis naturkvaliteterne udvikles yderligere. En forbedring af bymiljøet - herunder området omkring stationen samt ved bycentret - vil kunne forbedre byens image.
Umiddelbart øst for Svebølle ligger Bregninge og Bjergsted, to landsbyer der i kraft af deres infrastrukturelle placering, fine bymiljø, nærheden til offentlige og private servicefunktioner og naturskønne omgivelser har potentiale som attraktive bosætnings- og iværksætterbyer i lille skala. Der findes allerede en del initiativer omkring private virksomheder. I nærområdet findes endvidere råstofgrave ved Bjergsted/Bregninge/Kaldred Ferieby som ved efterbehandling kan understøtte yderligere rekreative aktiviteter i området, fx shelters, bålpladser, kanoudlejning mv. Amfiteatret ved Bregninge og det aktive miljø omkring wakeboardbanen i Amfisøen er fine eksempler på, hvordan efterbehandling kan resultere i innovative projekter til gavn for lokalmiljøet og besøgende.
På den nordlige kyst ligger Havnsø som et vigtigt knudepunkt for turisme og rekreation i denne del af kommunen. Med færgedrift til Sejerø og Nekselø, marina, et levende centerområde, kulturhus mv. samt store sommerhusområder og fine strande i tilknytning til og nær byen har Havnsø store kvaliteter som udflugts- og feriemål. Analysen peger på, at potentialet kan udvikles yderligere, hvis der tillige skabes nye tilbud i "baglandet" - eksempelvis golf, skov og vandrestier. I denne sammenhæng har de rekreative muligheder efter endt udnyttelse af råstofgrave også relevans.
Havnsø har naturmæssigt og med sit bymiljø fine kvaliteter som bosætningsby, og den nyanlagte cykelsti til Føllenslev og skolen har gjort den mere attraktiv for børnefamilier.
Mellem Svebølle og Havnsø, i den nordøstlige del af kommunen, ligger dobbeltbyen Særslev-Snertinge. Det er et aktivt bysamfund med en god serviceforsyning, såvel privat som offentlig. Beliggenheden tæt på kysten med Havnsø/Sejerø som attraktive turismeområder og transportaksen omkring rute 155 og 225 med nem adgang til rute 23 (og kommende motorvej) giver Særslev-Snertinge et godt udgangspunkt for at fortsætte som lokalt servicecenter for kommunens nordøstlige opland og tiltrække ny bosætning og servicefunktioner.
Mod vest har nærheden til Kalundborg central betydning for de omkringliggende byers udvikling. Eksempelvis gennemgår Tømmerup-Spangsbro en kraftig boligudvikling og har fortsat et stort potentiale som bosætningsområde. Landsbykarakteren, særligt i Tømmerup, kan fortsat give området en anden identitet end de boligområder, der findes i direkte tilknytning til Kalundborg by.
Halvøen Røsnæs er et særligt område, der har væsentlige natur- og landskabsmæssige kvaliteter. Byen Ulstrup har med sin placering på sydkysten en attraktiv beliggenhed, og med et fint bymiljø samt stærke lokale ressourcer er der potentiale for at blive en "eksempelby" for lokalt initiativ som drivkraft for lokal udvikling. Bosætning skal understøtte landsbyens kulturelle og sociale liv, herunder eksisterende institutioner og forretningsvirksomhed. I byen findes arealudlæg til boligformål, hvor nye bo- eller byggeformer, der underordner sig de landskabelige forhold, kan afprøves.
Analysen peger endvidere på, at udviklingen vil kunne understøttes ved at forbedre rammebetingelserne for iværksættere og eksisterende erhverv i området, herunder i form af en forbedret infrastruktur, der er svagheden for Ulstrup.
Den centrale del af kommunen
Den centrale del af kommunen rummer store natur- og landskabelige værdier med Naturpark Åmosen, Tissø og kyststrækningen og potentialet i dette område af kommunen ligger i høj grad i at udnytte og udvikle disse værdier i forhold til bosætning, erhverv, turisme og rekreation.
Ubby-Jerslev er de senere år kommet tættere på Kalundborg by - dels er Kalundborg vokset mod øst og dels er villigheden til at transportere sig længere blevet større. Ubby-Jerslev har derfor ikke samme betydning som serviceby for sit opland som hidtil. Ubby-Jerslev har imidlertid potentialer som en mindre bosætningsby i kort afstand til Kalundborg by. Analysen peger på, at en øget indsats i forhold til større tilgængelighed til det åbne land omkring byen kan gøre den mere attraktiv som bosætningsby og evt. hjemsted for mindre, lokale servicevirksomheder. En revitalisering af hovedgaden vil også kunne styrke byens attraktionsværdi.
Sæby er med placeringen nær ved Tissø omgivet af store naturkvaliteter, og har med skole i byen fortsat stort potentiale som bosætningsby – også for børnefamilier. Et ambitiøst skovrejsningsprojekt styrker byens herlighedsværdi fremover og området for det tidligere sygehus giver mulighed for omdannelse til bolig- og erhvervsmæssige formål. Med den korte afstand til både Gørlev, Høng og Ruds Vedby er der lokale arbejdspladser og servicefunktioner tæt på, selvom de ikke længere findes i stort omfang i byen selv. Bymiljøet i Sæby trænger dog til et løft.
En række landsbyer har deres force som bysamfund med særlige naturværdier. Byerne rummer stort set ingen servicefunktioner, men kan være små attraktive bosætningsbyer i kraft af deres beliggenhed. Landsbyen Reerslev har med sin nærhed til Ruds Vedby og forbindelse til rute 225 god forbindelse til Slagelse og motorvejen et større potentiale som bosætningsby og som hjemsted for mindre virksomheder. I byen findes desuden et aktivt kulturhus og lokal engagement i muligheder for boligudbygning. I den vestlige del er der klare indikationer på, at infrastrukturen, rute 22 mellem Kalundborg og Slagelse, spiller en vigtig rolle for de nærliggende byers attraktionsværdi, fx Svallerup og Bjerge.
Analysen peger på, at initiativer, der i endnu højere grad kobler Tissø/Åmosen med kommunens kyststrækning vil være et udviklingspotentiale for området og for kommunen som helhed.
Den sydlige del af kommunen
Den sydlige del af kommunen er karakteriseret ved de to lokalcenterbyer Gørlev og Høng, en række mindre byer samt en kyststrækning med sommerhusområder, herunder på Reersø.
Gørlev er en betydningsfuld bosætnings- og serviceby med mange mindre lokale virksomheder. Den er centrum for et væsentligt opland og ikke mindst de nærliggende sommerhusområder langs vestkysten. Der er bygget en del nye boliger de seneste år, der også har medført at positiv udvikling af folketallet. Ved den tidligere sukkerfabrik er der opstået nye aktiviteter med både erhvervsmæssige og kulturelle kvaliteter, som har potentiale til at udvikle sig yderligere. Detailhandlen har som i mange andre byer været påvirket af finanskrisen, og der bør findes nye anvendelser til lukkede butikslokaler for at modvirke en negativ spiral. Den korte afstand til Høng betyder, at byens fremtidige potentialer skal ses i et samspil med Høng.
Høng er fortsat en stærk centerby med et væsentligt handelsliv og et stort opland. Nærheden til Slagelse og motorvejsstrøget giver gode muligheder for øget bosætning samt for virksomheds-lokaliseringer. Høngs styrke som uddannelsesby rummer fortsat et udviklingspotentiale, for såvel nye uddannelsesinstitutioner som for de aktiviteter, der har relationer til unge under uddannelse (kollegier/ungdomsboliger, fritids- og kulturtilbud og anden service).
Med den nye Kultur- og Bevægelsespark i Høng, der blev indviet i 2020, er der skabt et rum i særklasse. Det nye byggeri danner ramme om aktiviteter for alle - både inde og ude. Her er faciliteter til mange forskellige sportsgrene, lokaler til undervisning, samlingssteder og plads til kulturelle arrangementer.
Høng by har et særligt potentiale i den planlagte omdannelse af den tidligere Vilhelm Pedersens Maskinfabrik i bymidten. Virksomheden Invacare er fraflyttet og bygningerne udlejes til blandt andet opbevaringslager. Området rummer i kraft af sin centrale beliggenhed og kulturhistoriske værdier et stort byomdannelsespotentiale til boliger, liberale erhverv og kulturelle formål.
For Høng bymidte har udviklingen bevæget sig hen imod, at en stigende del af byens butikker og kundeorienterede erhverv lukker eller flyttes ud af bymidten, bl.a. til det nye centerområde i byens sydlige del. Denne udvikling betyder et stigende antal ledige erhvervslokaler i Hovedgaden, hvilket efterlader et trist helhedsindtryk. Kommunen er opmærksom på denne problemstilling og overvejer tiltag, der kan medvirke til at understøtte bymidtens kvaliteter og hermed medvirke til at fremme potentialet for bosætning og erhvervslokalisering.
Reersø har en særegen natur med fredede kystlandskaber, klinter og vådområder og en velbevaret landsby, der rummer et værdifuldt kulturmiljø. I kombination med sommerhusområder, camping og lystbådehavn spiller Reersø en særlig rolle for sommerturisme og som besøgsmål i lokalområdet, hvorfor potentialet for Reersøs udvikling primært skal findes her. Bosætning og erhverv kan udvikles inden for de givne bymæssige rammer. På havnen findes i dag en havbrugsvirksomhed, der udnytter Musholms gunstige forhold til havbrug.
En række mindre byer; Kirke Helsinge, Vinde Helsinge, Dalby, Mullerup og Drøsselbjerg rummer potentialer, dels i forhold til en rekreativ, turistmæssig udnyttelse af kystområdet, dels som følge af nærheden til motorvejen ved Korsør-Slagelse. Kirke Helsinge er den største af byerne og rummer enkelte mindre virksomheder. Bosætningskvaliteterne kan eksempelvis forbedres gennem øget skovrejsning i det ellers skovfattige område.