Redegørelse for vandløb, søer, kystvande

I Kalundborg kommune findes der flere store sammenhængende vandområder. Kalundborg er en kystkommune med ca. 184 km kystlinje, hvor der findes flere gode badestrande. Inde i landet findes flere store søer og mange kilometer vandløb. Blandt de største vandområder indgår to ådals-systemer, som strækker sig fra Store Åmose og gennem Lille Åmose, Tissø, Nedre Halleby Å og Flasken samt strækningen fra Dejvad og Bregninge Å med udløb via Nordre Landkanal til Sejerøbugten.

Ifølge EU's vandrammedirektiv skal alle medlemslande udarbejde en indsatsplan for sine vandforekomster, hvilket skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvandsdepoter. Staten introducerede derfor i 2009 den første indsatsplan i form af vandområdeplanerne - en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. Vandområdeplanerne er hidtil blevet opdateret hvert sjette år, så indsatser og effekter fra tidligere planperioder kan opsamles og ny viden og mål kan indskrives. For tredje planperiode, 2021 – 2027, er det overordnede mål stadigvæk ønsket om at få et godt vandmiljø i hele Danmark.

Kort 5.4.b - Kort over vandforekomster

Vandløb

Kalundborg kommune administrerer vedligeholdelsen af ca. 250 km offentlige åbne vandløb og ca. 40 km rørførte vandløb. Heri indgår både naturlige vandløb med slyngede forløb og våde ådale, samt vandløb der er modificerede med henblik på at aflede vandet bedst muligt.

Ifølge vandområdeplanerne skal der gennemføres en række indsatser for at skabe bedre fysiske forhold i det enkelte vandløb. Virkemidlerne i indsatserne varierer fra udlæg af groft materiale til plantning af træer eller fjernelse af fysiske spærringer. Størstedelen af indsatserne gavner de fysiske forhold på lokaliteten: Groft materiale giver gydemuligheder for laksefisk og gemmesteder til smådyr, træer skaber skygge og skjulesteder for både fisk og smådyr, og fjernelse af fysiske spærringer sikrer, at fiskene kan vandre uhindret gennem vandløbene og bruge dem som spredningskorridorer. Mere information om virkemidlernes effekt og hvor indsatserne skal gennemføres, kan findes på Miljøministeriets hjemmeside.

I hver planperiode har kommunen i samarbejde med interessenter, lodsejere, nabokommuner og andre med lokalt kendskab til vandløbene indgået i arbejdsgrupper kaldet vandrådene, som har været med til at gennemgå kommunens vandløb og prioritere indsatser deri.

Vandløbene i kommunen er inddelt i henholdsvis offentlige og private vandløb. De private vandløb vedligeholdes af bredejerne selv, medmindre der er truffet afgørelse om andet. Vedligeholdelsespraksis for de offentlige vandløb udføres efter bestemmelserne i vandløbsregulativerne. Vedligeholdelsen skal sikre opretholdelse af vandløbets regulativbestemte vandføringsevne under hensyntagen til de fastlagte miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fremgår af anden lovgivning. Kommunen syner desuden årligt udvalgte offentlige vandløb efter årets sidste grødeskæring. Vandsynene gennemføres med deltagelse af repræsentanter fra en række interesseorganisationer og afholdes i overensstemmelse med de politisk vedtagne retningslinjer på området.

Administrationen af både private og offentlige vandløb, herunder dræn og rørlagte vandløbsstrækninger, foregår efter den til enhver tid gældende vandløbslov, vandplan og naturbeskyttelseslov.

Kalundborg kommune har aktive sportsfiskeforeninger der både selv og i samarbejde med Fishing Zealand foretager fisketællinger, gyderegistreringer og udsætter fiskeyngel. Desuden laver foreningerne mindre restaureringsprojekter, i samarbejde med lokale lodsejere, med bl.a. udlægning af gydemateriale til ørreder for at understøtte sunde fiskebestande i kommunens vandløb.

Kalundborg Kommune er medlem af Fishing Zealand, der er et samarbejde mellem Sjællandske kommuner og Danmarks Sportsfiskerforbund. Medlemskommunerne har forpligtet sig til at arbejde aktivt for en god sø- og vandløbskvalitet med henblik på at forbedre gyde- og opvækstbetingelser for ørred, gedde, aborre og øvrige fiskearter. Det gælder både i forhold til vandkvalitet, vandføring, passage og fysisk variation.

Vandløb og klimaforandringer

Klimaforandringer medfører øgede udsving i vejret med både stigende nedbørsmængder og længere tørkeperioder, hvilket påvirker vandløbene på forskellig vis. Vandløb leder vand fra det åbne land og bebyggede områder ud til kysten og spiller på den måde en central rolle i forhold til klimatilpasning for både by- og landområder. Forslag til de fysiske vandløbsindsatser vil derfor naturligt skulle tænkes sammen med de klimatilpasningstiltag, kommunen planlægger, ligesom klimatilpasningstiltagene skal tænkes sammen med vandplanlægningen. Se også tema om OVERSVØMMELSE OG KLIMATILPASNING, EROSION samt SPILDEVAND.

Øget nedbør, mere vand i vandløbene gennem længere tid, og mere vand på terræn, der ikke nedsiver hurtigt nok, gør det vanskeligere at benytte arealer tæt på vandløb til f.eks. udstykning til sommerhuse og boligområder. Det kan her være meget omkostningsfuldt at dræne eller pumpe vandet væk, og i nogle tilfælde er den hydrauliske kapacitet af vandløbet opbrugt, så øget udledning ikke er muligt.

Søer

I Kalundborg kommune ligger der et væld af småsøer spredt ud over det åbne land i mosaik mellem landbrugsjord og anden beskyttet natur. Der er også større søer som f.eks. Avnsø, Skarresø, brakvandssøen Saltbæk Vig og Tissø, sidstnævnte er kommunens største sø på ca. 12 km².

Administrationen af søer foregår efter den til enhver tid gældende vandløbslov, naturbeskyttelseslov, vandområdeplan og eventuelle regulativer for de større søer. Mange mindre søer i kommunen administreres efter både vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Alle naturlige søer over 100 m² er beskyttede jævnfør naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at tilstanden i søerne ikke må ændres. Nyetablering af en sø med over 100 m² vandflade forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens § 35. Disse søer bliver omfattet af naturbeskyttelsesloven, når der efter nogle år indfinder sig et naturligt plante- og dyreliv.

En række søer opfylder ikke målet om god tilstand, selv om tilførslen af næringsstoffer fra omgivelserne er nedbragt til et niveau, der skulle sikre målopfyldelse. Årsagen hertil kan være en kemisk eller biologisk træghed, som gør, at økosystemet kan være adskillige år om at vende tilbage til den oprindelige tilstand, efter at påvirkningerne er ophørt. Det vil imidlertid ofte være muligt at fremskynde processerne gennem en restaurering af søen, hvor bl.a. opfiskning af fredfisk, kemisk fældning af fosfor eller oprensning af sediment resulterer i klart vand og større udbredelse af undervandsplanter. Indsatsprogrammet omfatter derfor ud over foranstaltningerne til reduktion af fosfortilførslen en restaurering af udvalgte søer, for hvilke fosfortilførslen er nedbragt, men yderligere indsats er nødvendig til opfyldelse af målet om god tilstand.

For søer med et areal på over 3 ha må der inden for en afstand af 150 m i de fleste tilfælde ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet, jf. Naturbeskyttelsesloven. I Kalundborg kommune er der 34 søer større end 3 ha., som kan ses på kort 5.4.b.

Tissø

Tissø er kommunens største sø med et areal på ca. 12 km². Tissø er vigtig for Kalundborg kommune da Kalundborg Forsyning A/S hvert år indvinder omkring 3,5 mio. m³ vand. Vandet ledes til industrierne i Kalundborg, som bruger det som køle- og procesvand i produktionen. Overfladevandet erstatter grundvand og er dermed med til at skåne grundvandsreserverne. Kalundborg Forsyning er i gang med at udarbejde en Miljøkonsekvensrapport (VVM) for at undersøge mulighederne for fortsat indvinding af vand fra Tissø. Der er et stemmeværk i Tissø, der er med til at sikre tilbageholdelse af vand i forsommeren for at undgå at vandstanden bliver for lav til at indvindingen kan foregå. Samtidig sikres en tilstrækkelig vandføring i Nedre Halleby Å så blandt andet gydende fisk har mulighed for at trække opstrøms. Stemmeværket står over for at skulle bygges om i de kommende år i forbindelse med at der arbejdes på Miljøkonsekvensrapport (VVM) og indvindingstilladelsen til Kalundborg Forsyning.

Tissø er ikke kun en vigtig vandressource, da søen med sine tilhørende åer og omkringliggende arealer udgør også et værdifuldt naturområde og et kulturlandskab af væsentlig betydning. Søen har et rigt fugleliv og er en del af habitatområde nr. 138, hvor bl.a. odder udgør udpegningsgrundlaget (se NATURBESKYTTELSE). Indvindingen skal derfor ske på en bæredygtig måde, der tager hensyn til industrien såvel som landbruget, naturen og de rekreative interesser knyttet til søen og dens omgivelser.

Kort 5.4.c - Indsatser i vandløb og søer. Indsatser i vandløb udpeget under Vandplan I, II og III (VP1, VP2 og VP3).  

Kystvande

Kalundborg kommune er en kystkommune med ca. 184 km kystlinje, og kommunen har en forpligtelse til at vandkvaliteten lever op til en bestemt økologisk standard. Da kystvandene er slutmodtagere af vandet fra Kalundborgs mange vandløb og søer kræver det en indsats at få bragt udledningen af nærings- og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet ned på et acceptabelt niveau. Udledning af især næringsstoffer fra henholdsvis industri, landbrug og private ejendomme vil ureguleret medføre at vandkvaliteten i både vandløb, søer og kystvande forværres og dermed ikke er i stand til at leve op til kravet om den ”gode økologiske tilstand”, som er målsætningen i vandplanerne. Af samme årsag indgår Kalundborg Kommune i samarbejde og dialog med relevante parter, for at regulere den mængde af næringsstoffer som udledes og dermed arbejde hen imod at opnå god økologisk tilstand i både kystvandene og disses opland.

Vandprojekter

For at komme i mål med ovenstående vil Kalundborg kommune gerne understøtte, samarbejde om en bæredygtig udvikling og gennemførelse af større, langsigtede og helhedsorienterede vandprojekter. Det kan f.eks. handle om i dialog med landbruget at tage lavbundsjorde ud drift, hvilket kan bidrage til både reduktion af kvælstofudvaskning, sikring af biodiversitet og lavere udledning af drivhusgasser. Der kan også arbejdes med mulighederne for genslyngning af vandløb eller fjernelse af spærringer.

Projekterne er langvarige. Planlægningen og udførelse tager tid, og der er tale om en permanent tilstandsændring for områderne som øger områdernes naturindhold og håndterer miljø- og klimaudfordringer på den lange bane.

Rekreativ brug

Badevand

Kalundborg Kommune fører tilsyn med badevandet efter badevandsbekendtgørelsen med henblik på at fastlægge badevandskvaliteten og på at sikre, at vandet ikke er forurenet. Indtil spildevandsrensningen i det åbne land er forbedret, og overløb fra renseanlæg er blevet reduceret, vil det være forventeligt, at kommunens badevand vil svinge i kvalitet fra år til år.

Kort 5.4.a viser alle kommunens badestrande, hvor der i badesæsonen regelmæssigt bliver foretaget analyser af badevandet. Det fremgår også af kortet, hvor der er ”Badepunkter”, den nordiske variant af Blå Flag-strande. Badepunkt er ofte mindre badesteder end Blå Flag-strande - men altid med de basale faciliteter i orden: rent badevand, badesikkerhed, skraldespande, toiletforhold, gode bademuligheder, frilufts-, kultur- eller naturoplevelser samt badesteder med lokalt særpræg.

Lystfiskeri

Der er mange rekreative interesser der nyder godt af fiske- og badevandet i kommunens vandløb og søer. Borgere, der benytter naturen i deres fritid, stiller krav til kvaliteten af naturen, og forventer at kommunen kan levere et sundt miljø at fiske og bade i.

For at fiske langs kommunens kyster, vandløb og søer skal der erhverves statsligt fisketegn. Fiskeretten i vandløb og søer er generelt forbeholdt bredejerne - på offentligt tilgængelige steder, med bred ud til et vandløb eller kyst, kan alle dog benytte sig af fiskeretten. Det er tilladt at fiske i kommunens havne, hvis der ikke er forbud ved opsatte skilte på arealet. Se også tema STIER.

Sejlads

Der må primært sejles med kano og kajak på Øvre og Nedre Halleby Å samt i Tissø.
Kort 5.4.a viser de store bådvandløb i Kalundborg Kommune, som altid er vandførende. Øvre og Nedre Halleby Å fører til daglig så store vandmængder, at de ikke tørrer ud i sommerperioden, hvor der typisk er mindst vand i kommunens offentlige vandløb. Vil man forsøge sig med sejlads med kano og kajak på de andre af kommunens vandløb er det med risiko for, at visse strækninger er udtørret og dermed ikke farbare.

Sejlads er tilladt for ikke-motordrevne småfartøjer på de offentlige vandløb, medmindre vandløbene er undergivet særskilt ejendomsret. Anden sejlads kræver kommunens tilladelse. På nogle offentlige vandløb er der endvidere fastsat særlige sejladsrestriktioner eller egentlige forbud. Disse fremgår af vandløbsregulativernes sejladsbestemmelser. Information om forbud eller begrænsninger i sejladsretten findes i vandløbsregulativerne, der er tilgængelige på Kalundborg Kommunes hjemmeside.