Redegørelse for veje

Vejnettet 

Det overordnede vejnet i Kalundborg består af statsveje og kommuneveje som er gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje. 

I den forløbne planperiode er stejlhøje forlængelse til Holbækvej udført. Rendsborgparken er blevet udvidet med ca. 500 meter, og der er etableret veje i Svebølle erhvervspark.  

Tidshorisont 

Kommuneplanens trafikafsnit er en langtidsskitse, der rækker ud over planperioden. For en del af trafikanlæggenes etablering forudsættes statens medvirken – også økonomisk. Der indgås forhandling med staten herom. 

Der er ikke foretaget en prioritering af udbygningsrækkefølgen for de kommunale veje. 

De statslige veje 

I den forløbende planperiode har folketinget vedtaget anlægsloven for 3. etape af Kalundborgmotorvejen for at sikre og fremkommelighed til kommunen. Statsvejnettet udbygges derfor i kommende planperiode fra 2025 til 2029, med ca. 10 km ny motorvej og ca. 6 km opgraderet hovedvej til motorvej inden for kommunegrænsen.  

Det vil ligeledes være af stor betydning for udviklingen af kommunen med en forbedring af rute 22 mellem Kalundborg, Gørlev, Høng, Slagelse og forbindelsen til det jysk-fynske motorvejsnet, E20 og E45.  

Der arealudlægges en korridor af en bredde på 200 meter til af forbinde statsvejene rute 22 og rute 23. Etablering af denne er starten på en omfartsvej syd om Kalundborg, fra Holbækvej til Asnæsvej. Vejen skal sikre god fremkommeligheden for de store eksisterende og nye erhverv. 

Det kommunale vejnet 

Udbygning af transportkorridorerne mod hovedstadsområdet, Slagelse og motorvej E20 vil have en afsmittende effekt på de mindre landsbyer og bysamfund generelt, idet tilgængeligheden forbedres i almindelighed. Dette bevirker, at de mindre bysamfund vil blive mere attraktive som bosætningssteder. 

Samtidig skal der tages højde for lokale trafikale problemer. En del af disse problemer stammer fra gennemkørende, til dels tung trafik i bymidter som fx i Høng og Kalundborg. Det betyder, at der er områder, der er belastet af trafikstøj og med reduceret trafiksikkerhed. En udbedring af trafikforholdene vil ikke blot højne trafiksikkerheden, men også sundheden, da cyklen vil blive et mere attraktivt alternativ til bilen. 

I forbindelse med Planlovens regler for strategisk planlægning for bymidte, som trådte i kraft i 2024, kommer Kalundborg Kommune i den kommende planperiode til at arbejde med at understøtte attraktive bymidter i bysamfund mellem 4.000 til 20.000 indbyggere. I 2024 vedtog kommunalbestyrelse en infrastrukturplan der heri fastsætter hvordan bymidten udvikles og gøres attraktiv. I den kommende planperiode planlægges udførslen af en trafikplan for Høng by, hvori  

Problemstillinger i forbindelse med trafiksikkerhed af eksisterende veje bliver løbende vurderet i forbindelse med Kalundborg Kommunes trafiksikkerhedsplan, samtidig med af Kalundborg Kommune årligt holder sig ajourført med politiregistreret uheld på vejnettet.  

Anlægsprincipper 

Statsveje 

Vejdirektoratet varetager administrationen af statsvejene, herunder også behandling af kommune- og lokalplanforslag. Kommunen har som planmyndighed og vejmyndighed interesse i trafikkens fremkommelighed på statsvejene. Disse indgår derfor på lige fod med kommunale veje i vejplanmæssig sammenhæng. Kommunalbestyrelsens mål på vejområdet søges derfor også opfyldt for den del af vejnettet, som staten er vejbestyrelse for. Det sker ved forhandling med Vejdirektoratet. 

Vejtilslutninger til statsvejnettet skal afklares i samarbejde med Vejdirektoratet. 

Forbindelsesveje og fordelingsveje 

For at sikre en god trafikbetjening reserveres de nødvendige arealer til nyanlæg, forlægninger og etablering af omfartsveje som anlægsområde. 

I forbindelse med nærmere trafik- og lokalplanlægning skal de trafikale påvirkninger af statsvejnettet undersøges. Vejtilslutninger til statsvejnettet skal afklares i samarbejde med Vejdirektoratet. 

Forbindelsesveje bør ikke gennemskære sammenhængende områder og ikke adskille boligområder fra skoler, butikker eller rekreative arealer. 

Lokalveje 

På lokalveje bør trafikmængde og bilers hastighed begrænses mest muligt, af hensyn til trafiksikkerhed og oplevede tryghed.  

Cykelstier og kollektiv trafik 

For at sikre tilgængelighed bør muligheden for etablering af cykelsti altid indtænkes ved nyanlæg af veje. Samtidig skal hensynet til kollektiv trafik altid vurderes specielt ved anlæg eller ændring af trafik- og fordelingsveje, således at en evt. fremtidig betjening af kollektiv trafik kan finde sted. Herved skabes der mulighed for at styrke andre trafikformer end privatbilismen, ud fra hensyn til såvel klima og sundhed som hensynet til øget tilgængelighed for befolkningsgrupper uden adgang til bil. 

VVM 

Vejanlæg, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun realiseres på baggrund af en redegørelse for anlæggets virkninger på miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. Der skal altid udarbejdes VVM-redegørelse for nye motorveje, motortrafikveje, firsporede veje og udvidelse af tosporede veje til fire spor (mindst 2 km) og for overordnede veje gennem områder, der i den overordnede planlægning, herunder kommuneplanen, er udlagt til naturområder. VVM-redegørelsen for vejprojekter, der besluttes ved anlægslov, udarbejdes i forbindelse med anlægsloven. I forbindelse med mindre vejanlæg skal bygherre altid vurdere, om det pågældende projekt er omfattet af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. 

Arealudlæg 

Kommuneveje 

  1. Erhvervsvej Vest og Erhvervsvej Øst planlægges anlagt mellem Jernbanelegemet og Kalundborg Motorvejen, den vestlige og østlige stækning tilsluttes og vejbetjenes af omfartsvejen Ny Kærbyvej. Strækningen her henholdsvis 850 meter hver, og planlægges ikke tilsluttet anden infrastruktur. Strækningen har karakter af industrivej som skal håndtere tung lastbiltransport, og dermed understørre erhvervsudviklingen øst for Hovvejen.  
  2. Rendsborgparkens forlængelse fra eksisterede udlæg frem til Tingvejen via omfartsveje Ny Kærbyvej. 1. etape: Rendsborgparken til Ny Kærbyvej udgør ca. 960 meter ny vej, men henblik på at sikre en god og robust trafikafvikling til erhvervsområdet syd for Jernbanelegemet. Strækningen udbygges i takt med erhvervsområdet udvikles. 2. etape: Ny Kærbyvej til tingvejen udgøre ca. 1050 meter ny vej, for at sikre en god vejbetjening af erhvervsområdet syd for Jernbanelegemet. Strækningen udbygges i takt med erhvervsområdet udvikles 
  3. Forbindelse (ny) Melbyvej – Slagelsevej, fra forhenværende kommuneplan, ændres tracémæssigt, således at omfartsvejen, "Ny Kærbyvej" mellem Holbækvej og Containerhavnen (Ny Vesthavn) tilsluttes mere hensigtsmæssigt. 
  4. Asnæsvej planlægges tilsluttet omfartsveje Ny kærbyvej umiddelbart øst for Asnæsskovvej. Dette bevirker at omfartsveje afsluttes direkte ved containerhavnes terminale, og Asnæsvej tilsluttes som sekundær vej til omfartsveje som funger som primærvej.  
  5. Et bynær vejgennembrud planlægges fra rundkørslen Holbækvej/Slagelsevej til Nørre Alle, for at sikre en god fremkommelighed mellem syd og nordvest i Kalundborg by. Dette medfører en betydelig reduktion Rubjergs Alle og Nyvangsvej. Samtidig understøtter dette, at centerringen rund om Kalundborg by forbedres og optimeres, båden med hensyn til fremkommelighed, tilgængelighed og trafiksikkerhed. Vejgennembruddet udgør ca. 270 meter ny vej. 

Vejstrækninger der er arealudlagt ved tidligere planlægning, men endnu ikke realiseret.

  1. Vejstrækningen Holbækvej Klosterskoven udbygges i to etaper: 1. etape: Kåstrupvej til Gåsetoftevej, 2. etape:  fra Gåsetoftevej til Klosterskoven. Strækningen skal fungere som fordelingsvej til det nye boligområde og udbygges efterhånden som behovet opstår for udlæg af yderligere rammer til boliger. Arealudlægges med 30 m buffer fra hver side af vejmidte. 
  2. Forbindelse (ny) Melbyvej - Slagelsevej. Kobler omfartsvejen med (ny) Melbyvej for at betjene erhvervsområdet samt den del af færgetrafikken til Ny Vesthavn, der kommer sydfra. Udlagt i kommuneplan 2021 
  3. Elmegade (nyt Midtbyprojekt) Elmegade forskønnes og ombygges således at der kan etableres svingbaner og cykelsti. For at gennemføre projektet skal den nuværende vejbredde udvides så en stribe af de tilstødende grundarealer inddrages. Der arbejdes samtidig mod at reducere antallet af indkørsler langs strækningen. 
  4. Ny trafikvej Jernbanevej (fra Vænget) – Stationsvej (fra Slagelsevej). Jernbanevej forlænges frem til Nytorv for at aflaste Elmegade. Den nye trafikvej vil omfatte de eksisterende veje Jernbanevej og Stationsvej samt et nyt vejstykke gennem DSB´s jernbaneareal, der forbinder de eksisterende veje. Den nye trafikvej vil sikre en god vejforbindelse til bykernen og dens parkeringspladser, og vil desuden kunne fungere som "gennemfartsvej" og aflaste Bredgade og Elmegade. 
  5. Landevej 520 øst om Høng, forlægning af (Omfartsvej Høng). Udlagt i Regionplan for Vestsjællands Amt, optaget i Kommuneplan 2005-2016 for Høng, mindre tracéændring i lokalplan nr. 73 For et nyt boligområde mv. i Høng og nr. 74 For et område til erhvervsformål i den sydlige del af Høng by (Industriparken). 
  6. Landevej 602, Gardergård - Bromølle. Udlagt i Regionplan for Vestsjællands Amt 2005-2016 med et anlægsområde med bredde på 200 m. 
  7. Landevej 602, Gudum - Kragerupgods. Udlagt i Regionplan for Vestsjællands Amt 2005-2016 med et anlægsområde med bredde på 200 m. 
  8. Omfartsvej øst om Kalundborg. Udlagt i Regionplan for Vestsjællands Amt 2005-2016 med et anlægsområde med bredde på 200 m. 
  9. Vejforbindelse Slagelsevej - Ny Vesthavn. Udlagt ved tillæg nr. 25 til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012. Lokalplan nr. 500. 
  10. Melbyvej og Asnæsskovvej, forlægning i forbindelse med Statoil udvidelse. Arealudlagt ved tillæg nr. 30 (2009) til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012 og lokalplanerne nr. 521 og 524. 

Trafiksikkerhedsplan 

I 2025 forventes udarbejdet en ny og opdaterede trafiksikkerhedsplan for Kalundborg Kommune, som udstikker retningslinjerne for, hvordan Kalundborg Kommune vil arbejde med at forbedre trafiksikkerheden på kommunens vej- og stinet de kommende 5 år. Planen skal sikre, at de fremtidige investeringer på det kommunale vejnet medfører så høj en grad af trafiksikkerhed som muligt. 

Investeringerne kan være fysiske forbedringer i form af ombygninger eller udvidelser af det allerede eksisterende vej- eller stinet. Det kan også være kampagner eller undervisning for at fremme en mere trafiksikker adfærd hos trafikanterne. Kalundborg Kommunes målsætning følger den nationale målsætning om en halvering af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken fra 2021 til 2030, og indsatserne er eneuheld, frontalkollisioner, krydsuheld, lette trafikanter og unge bilførere. 

Mobilitetsplan 

I 2026-2027 forventes udarbejdet en mobilitetsplan for Kalundborg Kommune. Mobilitetsplanen skal være med til at understøtte en bedre og mere bæredygtigt trafikplanlægning i Kalundborg By, og dets større bysamfund. Mobilitetsplane vil bidrage til at fastlægges hvorledes man sikre lige transport for alle, bidrager til en reduktion af CO2-udledningen i kommunen, samtidig med at der opretholdes en effektiv transport i hele kommunen.