K11.B08 - Ulstrup
-
Rammeområde
K11.B08
-
Plannavn
Ulstrup
-
Anvendelse
Boligområde
-
Specifikke anvendelse
Åben-lav boligbebyggelse, Tæt-lav boligbebyggelse
-
Fremtidig zonestatus
Byzone
-
Max. Bebyggelsesprocent
25% beregnet ud fra området som helhed
-
Max. bebyggelsesprocent for den specifikke for anvendelse
Åben-lav boligbebyggelse
Tæt-lav boligbebyggelse
-
Max. antal etager
1
-
Max. bygningshøjde (m)
8
-
Anvendelse
Udbygningsområde til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
-
Bebyggelsesforhold i øvrigt
Landskabets hovedformer ønskes bevaret, de højereliggende områder bebygges, og de lavere liggende arealer anvendes til rekreative formål, naturområder og til håndtering af overfladevand.
Bygningerne placeres så de understøtter de særlige terrænformer og tagene skal følge terrænets hældning. Bebyggelse tilpasses landskabet og udføres overvejende i træ og tegl og gives en udformning, der sikrer en god helhed.
Taghældning mellem 15-25 grader, dog kan mindre tagflader udføres med anden hældning. Maks. 1 etage plus parterreetage på stærkt hældende terræn.
Bebyggelsen udføres med røde tegltage eller grønne tage af stenurt eller lignende naturmateriale og facader af tegl og træ i mørke farver.
Bebyggelse og private haver må ikke placeres nærmere end 15 m fra skel/ toppen af skrænten ved områdets sydlige afgrænsning, da skrænten har betydning for fauna i området. I øvrigt må bebyggelse og private haver ikke placeres nærmere end 10 m fra naturbeskyttede områder.
Områdets landskabelige karakter kan underbygges med store grunde op til 1.200 m2. -
Friarealer og beplantning
Mindst 20 % af området skal anvendes til større fælles friarealer, hvoraf mindst 10 % af arealet skal understøtte naturen og biodiversiteten enten gennem eksisterende eller ny natur.
Landskabselementer som levende hegn, jorddiger, moser, vandhuller og søer skal bevares og så vidt muligt bindes sammen i en struktur, der har sammenhæng med omkringliggende naturområder og rekreative arealer.
Den eksisterende bevoksning i den sydlige del af området kan udtyndes, så kun de mest bevaringsværdige højstammede træer bevares. Supplerende plantninger i form af solitære egeplantninger mod skrænten skal spredes i et mønster, der sikrer en harmonisk og lysåben helhed mod sportspladsen og landsbyen.
Det skal sikres, at områdets beskyttede naturtyper ikke påvirkes direkte eller indirekte af det udbyggede boligområde.
Der skal udarbejdes en samlet beplantningsplan, der sikrer, at området integreres i omgivende grønne struktur. -
Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold)
Der kan etableres vejadgang fra Sandåsvej og Nybyvej. Boligvejene skal bedst muligt følge terrænlinjerne. Der etableres stiforbindelser til området.
-
Andet
Som forarbejde til lokalplanlægning skal der udarbejdes en stedsanalyse, der sikrer bebyggelsens tilpasning til lokaliteten og integration med den omgivende by/natur.
Dele af området er udpeget, som oversvømmelsestruet, jf. Kommuneplanens tema om ”Oversvømmelse og klimatilpasning”, hvorfor der gælder særlige retningslinjer om afværgeforanstaltninger iht. kommuneplanen for at forebygge og mindske risikoen for oversvømmelse.
Spildevandsplanlægningen skal afdække, hvordan spildevand, regn- og overfladevand skal håndteres, hvilket er en væsentlig forudsætning for, hvordan området kan udvikles. Det skal forventes, at der som minimum skal reserveres plads til regnvandsbassiner. Regnvandshåndteringen bør anlægges som terrænbaserede løsninger, der bidrager til områdets rekreative og naturmæssige kvaliteter.