K07.T01 - Kalundborg syd-vest
-
Rammeområde
K07.T01
-
Plannavn
Kalundborg syd-vest
-
Anvendelse
Tekniske anlæg
-
Specifikke anvendelse
Havneerhvervsområde
-
Fremtidig zonestatus
Byzone
-
Max. Bebyggelsesprocent
50% beregnet ud fra det enkelte jordstykke
-
Max. bebyggelsesprocent for den specifikke for anvendelse
Havneerhvervsområde
-
Max. rumfang m3 pr. m2
6 m3/m2 beregnet ud fra den enkelte grund
-
Max. bygningshøjde (m)
10
-
Områdets anvendelse
Færgehavn med havneorienteret virksomhed og transportvirksomhed med tilknytning til havnen.
-
Bebyggelsesforhold i øvrigt
BEBYGGELSENS ART OG FORMÅL: Der kan opføres bebyggelse og faciliteter med tilknytning til færgetrafik. BEBYGGELSENS NÆRMERE OMFANG OG PLACERING: Bebyggelsens omfang og placering skal reguleres ved udlæg af byggefelter under hensyn til funktionskrav og kystlandskabelig indpasning. Maks. bebyggelsesprocent er 50 for den enkelte ejendom eller parcel. Der kan under iagttagelse af havnens funktionskrav og kystlandskabelig indpasning etableres zoner med en bebyggelsesprocent på 60. Maks. bygningsrumfang er i forhold til grundareal 6-8 m3/m2 grundareal for den enkelte ejendom eller parcel, hvor det konkrete rumfang fastlægges igennem en zonering. Rampeanlæg kan tillades i større bygningshøjde.
-
Friarealer og beplantning
Der skal etableres et plantebælte langs områdets sydlige og vestlige afgrænsning.
-
Miljøforhold
De miljømæssige påvirkninger fra virksomheder og havneaktivitet skal overholde de rammer, der er beskrevet i VVM-redegørelsen, jf. tillæg nr. 25 til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012.
-
Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold)
Vejbetjening skal ske via forlængelse af Asnæsvej. Der skal indrettes således at al opmarch og frakørsel til færger kan rummes i området. Ved indretning og opførelse af bebyggelse skal der anlægges parkeringsareal svarende til et dokumenteret behov, som besluttet af Kommunalbestyrelsen: Ved arealer til kontor- og administrationsformål skal der beregnes 1 parkeringsplads pr. 65 m2 bruttoetageareal. I forbindelse med erhvervsbygninger skal der anlægges 1 parkeringsplads for hver 200 m2 bruttoetageareal. Parkeringspladser skal være anlagt ved byggeriets ibrugtagning eller efter en plan godkendt af Kommunalbestyrelsen. Der skal være sti sydvest om færgehavnen til stranden vest for havnen.
-
Andet
En del af området er omfattet af værdifuldt kulturmiljø nr. 323-6 Lerchenborg-området. En del af området er udpeget som § 3-områder.
Dele af området er udpeget, som oversvømmelsestruet, jf. Kommuneplanens tema om ”Oversvømmelse og klimatilpasning”, hvorfor der gælder særlige retningslinjer om afværgeforanstaltninger iht. kommuneplanen for at forebygge og mindske risikoen for oversvømmelse.
Dele af området er udpeget som erosionstruet, jf. kommuneplanens tema om ”Erosion”, hvorfor der gælder særlige retningslinjer om afværgeforanstaltninger iht. kommuneplanen for at forebygge og afbøde skadevirkningerne fra erosion.