Miljøvurdering
Kommuneplanen er miljøvurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Miljøvurdering
Miljøvurderingen omhandler de dele af den nye Kommuneplan 2025-2036 , hvor der sker indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende Kalundborg Kommuneplan 2021-2032. Miljøvurderingen er foretaget som en kvalitativ vurdering på baggrund af eksisterende og tilgængeligt materiale. Der er ikke tilvejebragt nye registreringer eller lignende vurderingsarbejde.
Når der er tale om ændringer af eksisterende planer, er det dog kun ændringerne, der skal miljøvurderes, det vil sige, dér hvor der foretages en indholdsmæssig eller geografisk ændring af det hidtidige plangrundlag i form af nye og omplacerede arealudlæg samt ændringer af rammer og retningslinjer.
Afgrænsning af miljøvurderingen til Kalundborg Kommuneplan 2025-2036 har været i høring hos berørte myndigheder i 14 dage i perioden 17. marts - 31. marts 2025. I høringsperioden er der ikke indkommet kommentarer eller bemærkninger fra berørte myndigheder, der har givet anledning til at ændre afgrænsningen væsentligt.
Den endelige afgrænsning af miljørapporten til Kalundborg Kommuneplan 2025-2036 fremlægges som bilag til den sammenfattende redegørelse af miljørapporten sammen med offentlig bekendtgørelse af den endelige Kommuneplan 2025-2036.