Redegørelse for kulturhistoriske bevaringsværdier

Kommunen har gennem udpegning af kulturhistoriske bevaringsværdier i kommuneplanen grundlaget for at sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder sikres. Kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter kirkeomgivelserne og kommunens bevaringsværdige bygninger.

Kirkeomgivelser

Vestsjællands Amt foretog en konkret vurdering af de enkelte kirkers betydning for landskabsoplevelsen. En beskrivelse og en fotodokumentation for hver kirkes nær- og fjernpåvirkning af omgivelserne kan ses på bilag.

Udpegningen er foretaget for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. Da det store flertal af kirker traditionelt er placeret markant i landskabet, og da der i Kalundborg kommune er tale om ca. 35 kirker, er der samlet set tale om et stort område, som pålægges retningslinjer. Retningslinjerne og udpegningen er derfor baseret på, at der ved rettidigt at have udpeget betydningsfulde områder omkring kirkerne skabes forståelse for deres landskabelige betydning, således at nye anlæg undgås eller placeres på en acceptabel måde i landskabet.

Kirkernes centrale placering i flertallet af kommunens byer bevirker, at retningslinjerne, der skal sikre kirkens landskabelige betydning, kan komme i konflikt med ønsker om byudvikling. Det er hensigten med retningslinjerne at sikre, at der kun sker byudvikling på arealer uden større betydning for oplevelsen af kirken, og at en sådan byudvikling kun sker, hvor den ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendig.

Kommunen vil gennem planlægningen sikre, at der ikke opføres bygninger eller anlæg, som vil påføre et værdifuldt kirkemiljø væsentlig skade. Derfor er målet en sammenskrivning af Regionplanens mål og de statslige interesser.

Ud over kirkeomgivelser er kirker også omgivet af en 300 meter kirkebyggelinje fastsat efter naturbeskyttelsesloven. Formålet med denne er at forhindre, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Inden for denne er det forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter høj. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller.

Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra kirkebyggelinjen.

Dertil findes der også kirkefredninger. Kommunens samlede fredninger, herunder også kirkefredninger, kan ses på kort under naturbeskyttelse. For nærmere beskrivelse for hver enkelt fredning henvises til kortsiden over fredninger.

Bevaringsværdige bygninger

Kalundborg Kommune består af 5 tidligere kommuner, hvor der aldrig er udarbejdet Kommuneatlas eller Kulturmiljøatlas. Derfor er der heller ikke udarbejdet dækkende SAVE-vurderinger, der er kun udpeget bevaringsværdige bygninger i forbindelse med bevarende lokalplaner samt udførte SAVE-vurderinger i forbindelse med ansøgninger om byfornyelsesstøtte (SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet). Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:  Arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.   

Fremover udpeger vi bevaringsværdige bygninger, både efter SAVE-metoden og efter en supplerende metode indenfor de udpegede værdifulde kulturmiljøer. Udpegningen er væsentlig, da den vil give kommunen bedre mulighed for at tage stilling til eventuelle nedrivningsønsker efter Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvor § 18 siger, at en bevaringsværdig bygning ikke må nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen. 

Med udgangspunkt i de udpegede værdifulde kulturmiljøer er arbejdet gået i gang med at udpege bevaringsværdige bygninger efter nævnte supplerende metode, hvor der er startet op med et fokus på landsbyer i de tidligere kommuner Bjergsted og Hvidebæk, der ikke er omfattet af bevarende lokalplan. Til denne revision 2025 er der udpeget bevaringsværdige bygninger i landsbyerne Føllenslev, Værslev og St. Fuglede. Efterfølgende er det tanken at arbejde videre med udpegning af bevaringsværdige bygninger i de øvrige udpegede værdifulde kulturmiljøer udenfor centerbyerne med henblik på et kommuneplantillæg/næste kommuneplanrevision.

Udpegningen bliver udført på grundlag af kulturmiljøbeskrivelserne med tilhørende fotos, historiske kort og fotos, herunder Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling, samt informationer fra aktuelle luft- og gadefotos. I nogle tilfælde følges registreringerne op med besigtigelser, der særligt baseres på kulturhistoriske, arkitektoniske samt miljømæssige kvaliteter (uden karaktergivning):

Kulturhistorisk værdi vedrører bygningens alder og hvad den har været anvendt til, jf. tilhørende redegørende til pågældende værdifulde kulturmiljø.

Arkitektonisk værdi vedrører bygningens individuelle arkitektoniske kvalitet.

Den miljømæssige værdi vedrører bygningens betydning i forhold til omgivelserne indenfor det arkitektoniske/kulturhistoriske perspektiv. Kulturmiljøets bærende struktur som fx bebyggelsen langs landsbygaden, hvor større huller i husrækken, som følge af nedrivninger, kan svække den kulturhistoriske værdi og oplevelsen af det historiske miljø væsentligt.

I forbindelse med Kommuneplan 2013 er der tilføjet tre bevaringsværdige bygninger i Høng. Udpegningen er foretaget af Kulturstyrelsen i forbindelse med fredning af VP-hallen i Høng. De tre bygninger er en del af bygningsmiljøet tilhørende Vilhelm Pedersens Maskinfabrik. Bygningerne er desuden udpeget som del af det væsentlige kulturmiljø i Høng By.

Bevaringsværdige bygninger kan enten udpeges af Kulturstyrelsen eller af Kalundborg Kommune. I lokalplaner med bevarende bestemmelser er enkeltstående bygninger udpeget som bevaringsværdige. De bevaringsværdige bygninger i lokalplaner med bevarende bestemmelser indgår ikke på særskilt kortbilag, men som dele af de enkelte lokalplaner.

Udpegningerne fremgår af kommuneplanens retningslinjekort om Bevaringsværdige bygninger og kommunens digitale kort med adgang fra kommunens hjemmeside.

Kortsiden over Bevaringsværdige bygninger.

Industrielle kulturminder

Slots og Kulturstyrelsen har udpeget følgende 2 regionale industriminder i Kalundborg Kommune (slks.dk; Industrihistoriens Danmarkskort):

Gørlev Sukkerfabrik 

Vurdering: Gørlev Sukkerfabrik med produktionsbygninger, boliger og bane udgør et velbevaret industrielt kulturmiljø. Den vestsjællandske sukkerproduktion er mindre kendt end Lolland-Falsters, men har ikke været ubetydelig.

Fabrikken og banenettet illustrerer det "stofskifte", der foregik mellem roedyrker og sukkerindustri: fabrikken modtog roer fra en stor kreds af producenter og sendte affald retur, der som dyrefoder gav gødning til den fortsatte sukkerroeproduktion.

Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Vestsjællands Amt. Opdateret 24. oktober 2019

Bukh Motorfabrik i Kalundborg

Vurdering: Bukh Motorfabrik er som metalindustri typisk for det vestsjællandske område. Desuden er den et eksempel på sammenhængen mellem landbrug og industri i starten af 1900-tallet. Mere usædvanligt er det, at fabrikken på samme tid specialiserede sig inden for både landbrug og skibsfart.

Bukhs motorer og traktorer havde en udbredelse, der rakte ud over lokalområdet, hvilket understreges af A.P. Møllers opkøb.

Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Vestsjællands Amt. Opdateret 01. februar 2019

Fortidsminder

Særligt for fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven, gælder, at der inden for 100 meter fra fortidsmindet i de fleste tilfælde ikke må foretages ændringer i tilstanden af arealet. De enkelte fredninger er ikke nødvendigvis omfattet af kulturmiljøudpegningen. Kortet over kommunens samlede fredninger kan ses under naturbeskyttelse og indeholder også fredede kulturmiljøer.

---

Baggrund for mål

Ingen ændringer af mål