Redegørelse for strategisk planlægning for bymidter

Baggrund og intention
Planloven stiller krav om, at kommunerne skal arbejde med strategisk planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer, dvs. i byer mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. I Kalundborg Kommune er det Kalundborg og Høng.

Intentionen er at skabe mere liv i bymidter og landdistrikter. Den strategiske planlægning skal bidrage til at sætte et nødvendigt og vedvarende fokus på udviklingsmuligheder og planlægningen for bymidten, og sikre et tættere samspil mellem kommunen og erhvervs- og foreningslivet i byen.

Planloven sætter ikke specifikke krav til grundlaget for planlægningen. Kommunerne har derfor frihed i valg af grundlag og metode i forhold til, hvordan kommunen mest hensigtsmæssigt kan tilpasse arbejdet til de lokale forhold og de metoder som kommunen i øvrigt anvender i kommuneplanlægningen. Kommunen kan også bygge videre på den eksisterende planlægning mv. i relation til at sikre levende bymidter. Det kan fx være en eksisterende udviklingsplan, der er forankret og baseret på inddragelse af bymidtens aktører.

Kalundborg kommune har allerede inden det blev et krav i planloven arbejdet med strategisk planlægning for udviklingen af bymidten i Kalundborg, ligesom strategiske overvejelser har ligget til grund for udviklingen i Høng. For begge byer er kommunen optaget af, hvordan udviklingen fortsat kan styrkes, samarbejder understøttes og inddragelse fremmes.

Begge byer er primo 2025 efter ansøgning blev tilgodeset med statslige EU-midler til byudvikling. I Kalundborg er der fokus på bystrategisk samarbejde, kompetenceudvikling til erhvervslivet og gennemførelse af fysisk infrastruktur fremhævet i lokalplanen for Kordilgade. I Høng skal der udarbejdes en helhedsplan og etableres bystrategisk samarbejde.

I det følgende beskrives, hvordan kommunen hidtil har arbejdet med udviklingen i de to byer, og hvad kommunen er optaget af. Overskrifterne for fortællingen er, i overensstemmelse med planlovens krav til indholdet, dialog, målsætninger og virkemidler, offentlige funktioner samt bygninger og kulturmiljøer.

Kalundborg
Kalundborg bymidte afgrænses her af den vestlige del af Centerområdet sammen med den bynære havnepark. Her kan fremhæves handelsstrøget Kordilgade, detailhandel, offentlige funktioner, Højbyen, boliger, Stationspladsen og Havneparken med planlagt kulturhus.

Dialog
Et væsentligt afsæt for den strategiske planlægning er ”Strategisk Helhedsplan for Kalundborg bymidte” som blev vedtaget i 2019 og økonomisk støttet af Realdania. Processen involverede flere forskellige lokale aktører i Kalundborg by, bl.a. borgere, interessenter, erhvervsdrivende mv.

Den strategiske helhedsplan for Kalundborg bymidte beskriver en udviklingsproces for en overordnet vision fra analyseprojektet Spor II, fra 2015, som havde fokus på, hvordan bymidten er koblet til øvrige byområder og rekreative rum, særligt den rekreative havnepark. Den rekreative havnepark blev udviklet med en omfattende borgerinddragelse og ved brug af midlertidige installationer og aktiviteter som byrums- og bylivsskabende funktioner i parken.

Helhedsplanen kommer med konkrete eksempler på tiltag i byens rum, som kan være med til at understøtte byens udvikling. Den er et redskab i den videre planlægning, der signalerer, at udvikling kun sker med en fælles indsats.

Man kommer ikke uden om ovenstående eksempler, når man taler om dialog og involvering i Kalundborg by. Men det er også vigtigt at nævne, at der også er mange formelle og uformelle dialoger som er organiseret af byens unge, Erhvervsrådet, grundejere og handlende, ligesom der også var en bred inddragelse i forbindelse med, at kommunen udarbejdede en ny lokalplan for Kordilgade.

Målsætninger og virkemidler
Det er et væsentligt fokus at øge antallet af boliger i bymidten, for at styrke det befolkningsmæssige grundlag for en levende bymidte. Inden for de senere år er kommunen lykkedes med at få etableret over 100 etageboliger i tilknytning til bymidten, og en planlægning for en stor karré-bebyggelse inden for bymidten pågår. Et administrativt virkemiddel er den nyere lokalplan for Kordilgade-området (jf. budget 2020-2023), som giver mulighed for at etablere boliger i stueetagen uden for den centrale zone af gådegademiljøet.

En del af indsatsen i bymidten handler også om at styrke infrastruktur, forbindelser og de rekreative rum. Byen indeholder flere grønne områder med store rekreative værdier som anses for vigtige at koble til og indtænke som en del af byen, udover Havneparken, også Møllebakken og Munkesøen. Som en del af Kommuneplan 2013-2024 blev der udarbejdet en Grøn Plan for Kalundborg som indeholder overordnede mål for de grønne områder, stier, regnvandshåndtering og biologisk indhold.

Som følge bymidtens langstrakte struktur er der fokus på at forbinde funktioner og aktiviteter på tværs af byen i nord-sydlig akse, og sikre, at Kordilgade har sammenhæng med nærtliggende byområder, fx Højbyen og Havneparken. Grundstenen blev lagt i forbindelse med det førnævnte Spor II-arbejde, men nu arbejdes der også med konkrete anlægsprojekter, der gennem renovering og forskønnelse styrker tværgående forbindelser og løfter bymiljøet. Det handler om Bredgade-parkeringen og passager og gårdrum, der forbinder Kordilgade med dette område.

Offentlige funktioner
Et mål om at få flere mennesker til at bo i midtbyen stiller krav til offentlige og kulturelle funktioner. Byen er begunstiget af, at ungdomsuddannelser og en del af Det Kongelige Akademis Arkitektuddannelsen er placeret centralt, ligesom uddannelsessatsningen uden for byen har affødt ungdomsboliger i nærheden af bymidten. Det stigende studieliv giver behov for, at byen fortsat udvikler sig som studieby.

Offentlige og kulturelle funktioner er et mix af noget meget offentligt, fx kulturhuset og egentlige institutioner som hallen mm. og så det mere eller mindre organiserede med og uden foreninger i det offentlige rum, fx madmarked på Vængets parkeringsplads og Byfesten.

Bymidten er knudepunkt for den offentlige transport til og fra Kalundborg i form togstationen, busholdeplads og færgen til Samsø. DSB er, i dialog med kommunen, i gang med at renovere stationsbygningen og perron-området med henblik på at løfte kvaliteten og øge trygheden for de rejsende. Samtidig udnyttes bygningen fortsat, og udlejes aktuelt til forenings- og uddannelsesformål, der giver liv til området.

Bygninger og Kulturmiljøer
Kalundborg by blev grundlagt i 1170 af Esbern Snarre, og byens historie har resulteret i en lang række værdifulde byggerier og historisk værdifulde områder. Kommunen er optaget af, at udvikling og bevaring af kulturmiljøer går hånd i hånd.

Kalundborg er kendt for sin fine gamle bydel, Højbyen, med tilknyttede befæstningsanlæg og vartegnet den femtårnede Vor Frue Kirke. Bydelen er om udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og omfattet af en ældre lokalplan. Højbyen rummer middelalderbygninger, torv, boliger og offentlige funktioner. I 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen Højbyplanen, som har til formål at revitalisere Højbyen ved at formidle dens unikke middelalderhistorie, skabe mulighed for boligfortætning, og bruge bydelens kvaliteter som løftestang for fremtidig udvikling. Væsentlige elementer i planen er: Renovering og bevaring af historiske bygninger, styrke kulturturismen og et potentiale for at omdanne visse offentlige bygninger til boliger.

Lokalplanen for Kordilgade indeholder bestemmelser, der skal sikre den gældende bystruktur, og at ny bebyggelse tilpasses den oprindelige stil bedst muligt. Der er en række fredede bygninger, men der er på nuværende tidspunkt ikke udpeget bevaringsværdige bygninger. Lokalplanområdet indeholder generelt set væsentlige kulturmiljøinteresser, og en enkelt husrække, Kordilgade 34-42, er specifikt udpeget som værdifuldt kulturmiljø.

Høng
Høng bymidte afgrænses her af Centerområdet, men betragtes tæt koblet til Kultur- og Bevægelsespark Høng via ”Invacare-grunden”. Den langstrakte center-afgrænsning i stationsbyen er et udtryk for byens historiske udvikling, herunder at befolkningstilvækst har givet grundlag for at supplere Hovedgaden som handelsstrøg med et butikscenter ved Centervej.

Dialog
Der er nogle væsentlige dialog-processer, som sætter aftryk i bymidten, fx:

• Erhvervsrådets involverer sig i udviklingen af detailhandlen
• Foreningslivet spiller en meget aktiv rolle i udviklingen af Kultur- og Bevægelsespark Høng
• Mange lokale ildsjæle involverer sig i lokale ”Få det fixet”-projekter, hvor Kommunalbestyrelsen har afsat midler til at skabe bedre lokalmiljøer gennem borgerdrevne initiativer.
• Dialoger på tværs af interesser og båret af et socialt engagement giver grundlag for at etablere socio-økonomiske virksomheder i byen.

Det er befordrende for kommunen at være i dialog med de grupper i byen, der arbejder med byliv i Høng.

Offentlige funktioner
I bymidten og i tilknytning til denne, ligger der flere offentlige funktioner og tilbud, som har væsentlig betydning for byens profil og muligheder for sport, undervisning, samlingssteder og kulturelle arrangementer, bl.a. Høng Skole, Høng Gymnasium og HF, Landbrugsskolen Sjælland, Høng Bibliotek, ældrecentret Odinsparken og Kultur- og Bevægelsespark Høng.

Målsætninger og virkemidler
Et væsentligt fokus er at styrke koblingen fra midtbyen til disse funktioner og netværket af offentlige områder, boliger, grønne strukturer og bynær skov i tilknytning til eller uden om byen. Koblingen sker gennem forbindelser, stier og rekreative rum, som understøtter det levede liv. Også for Høng er der tidligere udarbejdet en Grøn Plan, der supplerer de fysiske forbindelser med mål om at øge biodiversiteten og indtænke klimatilpasning.

Hovedgaden, som er byens tidligere handelsmæssige centrum kan virke ret tilfældig i dens fysiske fremtræden, og er sårbar over for fx tomme butiks- og erhvervslokaler. For at imødegå dette sikrer en lokalplan for området omkring den nordlige del af strækningen, at randbebyggelsen mod Hovedgaden også kan anvendes til boliger.

Byomdannelse og -fornyelse kan være vigtige greb til at øge den fysiske kvalitet i byen, og det kan være gavnligt for Høng at arbejde med byomdannelse i forskellig skala. Både den der handler om den enkelte bolig, men også den der favner større bebyggelser og kulturhistoriske elementer. Et gennemført eksempel er omdannelsen af den tidligere møbelfabrik på Møllegårdsvej, og et sigte i kommuneplanen er en omdannelse af den tidligere Wilhelm Pedersens Maskinfabrik, den såkaldte Invacare-grund.

Bygninger og kulturmiljø
I forhold til boligmassen er Høng ikke karakteriseret ved tydelige bykvarterer, men mere som en by med blandede kvarterer, der afspejler forskellige perioder i byens udvikling De enkelte kvarterers udtryk og kvaliteter søges understøttet igennem lokalplanlægning og konkrete projekter. Byens sammenhæng kan med fordel styrkes i kvaliteten af byrummene, særligt Hovedgaden og området omkring Høng Centret.Byen rummer forskellige bevaringsværdige bygninger, og det kan være et strategisk fokus at udnytte de eksisterende værdier ved at restaurere og renovere, og gerne tilføje ny værdi til bygningen.

Tidligere butikslokaler kan ombygges til andre formål, særligt boliger, under forudsætning af, at bygningens facade også ombygges med god kvalitet og afspejler den nye anvendelse.

Generelt er det et ønske, at der indrettes og opføres flere boliger i bymidten og i de nære områder til bymidten, fx ved omdannelse af eksisterende bygninger og fortætninger af eksisterende ejendomme.

Dele af den tidligere Wilhelm Pedersens Maskinfabrik er udpeget som bevaringsværdig og kan ikke nedrives, men der mangler en plan for en egentlig omdannelse og udnyttelse af ejendommen, da den med sin centrale placering er oplagt til dels boliger og dels forskellige andre bymæssige anvendelser.